Krise ryster posen

Krisen er sund for mediebranchen, selskaberne og de ansatte, siger to mediechefer.
Per Fanefjord Laursen

Pernille Aalund, udgiverdirektør hos Aller Press, tror, at krisen er en sund proces.

"Vi bliver mere kritiske og kvalitetsbevidste. Nye måder at anskue verden på vinder indpas. Posen bliver rystet, og der bliver ryddet op i gamle arbejdsformer og metoder.
Det er en sund proces, som i sidste evne kan gavne en række virksomheder på den lange bane og give grobund for nye," siger hun til epn.dk

Allan Hansen, adm. direktør for Nordisk Film A/S, kan også få øje på en positiv afledt effekt af finanskrisen.

"At begreber som sammenhold, ydmyghed og respekt igen er blevet vedkommende for en efterhånden forkælet ”mig, mig, mig”-kultur, som aldrig har mødt reel modgang i deres erhvervskarriere. F.eks. er der for mig ingen tvivl om, at mange såvel ledere som ansatte vil komme styrket og mere helstøbte ud af krisen – de ved det bare ikke endnu," siger han.
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også