Google frasælger AOL

Google frasælger aktieandel i AOL, der samtidig gør klar til at blive frigjort fra moderselskabet Time Warner.
MediaWatch

Det skrantende internetfirma AOL, der siden fusionen med Time Warner i 2001 har tabt milliarder i værdi, er igen på vej til at blive et selvstændigt selskab, skriver Wall Street Journal ifølge Epn.dk.

I en meddelelse fra det amerikanske børstilsyn fremgår det, at Time Warner har tilbagekøbt Googles fem procents aktieandel i AOL for næsten halvanden milliard danske kroner.

Det sker samtidig med, at Time Warner planlægger at frigøre AOL i et selvstændigt selskab, der skal handles på børsen i New York.

Det nye, selvstændige AOL skal prøve atter at genfinde fortids storhed med den tidligere Google-boss Tim Armstrong ved roret.

Han satser især på at gøre AOL førende på online-annoncering.

 

PFL

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også