Outgames trækker medier til

World Outgames for homoseksuelle tiltrækker sig stor medieopmærksomhed fra udlandet.
MediaWatch

Når World Outgames over de næste dage finder sted, vil cirka 175 udenlandske jorunalister ud af i alt 300 akkrediterede pressefolk være klar til at levere historier til deres hjemland, fortæller pressechef Erik Farsø Madsen til Berlingske Tidendes aok.dk.

Det er især journalister fra Nordamerika og Europa, som har taget turen til Danmark for at følge de 5.500 tilmeldte deltagere til dette års World Outgames, som dækker over et sport- og kulturprogram samt en menneskerettighedskonference.

”En del medier interesserer sig meget for menneskerettighedskonferencen. En del af deltagere kommer fra lande, hvor homoseksualitet er forbudt, og det er mange udenlandske medier interesserede i,” siger Erik Farsø Madsen til aok.dk.

Flere af de udenlandske medier er inviteret af regeringen, som ønsker at styrke omtale af Danmark i internationale medier.

Franske Canal+ har f.eks. planlagt at lave en dokumentarfilm fra København, som belyser, hvordan heteroseksuelle mennesker ser på en begivenhed som World Outgames, skriver aok.dk

- MFH
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu