Anders Lund Madsen på JPtv

Journalist og komiker Anders Lund Madsen undersøger på JPtv, om der er grænser for, hvad man kan grine af.
MediaWatch

Fra søndag den 12. juli til onsdag den 15.juli vil Anders Lund Madsen være at finde på JPtv, hvor han sammen med kollega Sanne Gram tager ud i verden for at undersøge Grinets Grænser, skriver Jyllands-Posten i en pressemeddelelse.

De to journalister er udstyrede med et minikamera på deres færd, som i første omgang bringer demtil Rødvig, Svendborg, Viby J og Københavns Lufthavn. Senere på sommeren går turen til Mellemøsten og USA.

”Det er blevet til en række ret sorte indslag om dansk humor. Anders er en fantastisk entertainer på skærmen og hans uortodokse stil passer godt til web-tv-genren,” siger Jacob Bendixen Andersen, tv-redaktør på JP.

Tv-indslagene er en del af JP Explorer. Denne gang resulterer det i en stor artikelserie med titlen Grinets Grænser, som bringes i avisen og ved samme lejlighed kårer Jyllands-Posten Danmarks sjoveste vits, som præmieres med 10.000 kroner.

I 2008 havde JPtv 19,4 millioner viste tv-klip, og i år venter man, at tallet vil stige.

- MFH
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også