De 10 mest magtfulde mediefolk

Google-stifterne sidder fortsat på tronen, mens Mr. X Factor, Simon Cowell, rykker op på listen over de mest magtfulde på det britiske mediemarked.

Det er i stigende grad de nye medier, der præger toppen af annoncemediernes hieraki.

Det fremgår med al tydelighed af den britiske avis The Guardians årlige Top100 over de mest magtfulde mediefolk: Media Guardian One Hundred.

På toppen af ranglisten sidder Google-stifterne Sergey Brin og Larry Page - lige som i 2008. I top ti finder man også Apple-toppen, Steve Jobs og Jonathan Ive på fjerdepladsen, chef for Microsoft, Steve Ballmer, der er røget to trin op fra en syvende- til en femte-plads i år og medstifter af Twitter, Evan Williams, der er strøget direkte ind på en niendeplads. 

Repræsentanter for de "gamle" medier har dog stadig seks af pladserne på top ti og tæller bl.a. Rupert Murdoch, der er røget en plads ned siden 2008 - og Mr. X Factor, Simon Cowell, der er rykket fra en 14. plads og op på en syvendeplads i år.

Top 10 2009

1. Sergey Brin and Larry Page, Google (1)
2. Mark Thompson, BBC (3)
3. James Murdoch, News Corp. (2)
4. Steve Jobs and Jonathan Ive, Apple (6)
5. Steve Ballmer, Microsoft (7)
6. Rupert Murdoch, News Corp. (5)
7. Simon Cowell, tv-producer (14)
8. Rebekah Brooks, The Sun/News International (30)
9. Evan Williams, Twitter (ny)
10. Will Lewis, Daily Telegraph (37)

I parentes ses placering i 2008.

- LR

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også