Kristiansen roser medier for politikerstop

Når medier som DR og TV 2 siger fra over for politikernes talrige krav til, hvad de vil, og særligt ikke vil, spørges til, handler medierne klogt, mener politisk kommentator Michael Kristiansen.
MediaWatch

Politikerne bliver stadigt mere kræsne med, hvad de vil svare på, når de medvirker i interview. Hvis medierne bøjer sig for presset, ryger deres rolle som vagthund, derfor er det godt når medier som eksempelvis DR og TV 2 siger fra.

Det vurderer politisk kommentator Michael Kristiansen over for politiken.dk og siger:

"Det er en regulær magtdemonstration. Og jeg synes, det er virkelig, virkelig klogt, at medierne reagerer på det."

Både Socialdemokraternes formand, Helle Thorning-Schmidt, og statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har for nylig kun villet interviewes, hvis de udelukkende blev spurgt om et enkelt emne.

Helle Thorning-Schmidt ville ikke tale balladen om sin politiske ordfører Henrik Sass Larsen i Socialdemokratiet og Lars Løkke Rasmussen ville kun tale om G8-topmødet.

Det fik Ritzau til at droppe et interview med Lars Løkke, mens DR og TV 2 accepterede kravet. Samme frihed kan en oppositionspolitiker ikke tage sig, mener Michael Kristiansen, der mener at det er en fejl, når Helle Thorning-Schmidt tror, at hun kan stille skrappe krav til medierne. De betyder blot, at hun bliver frasorteret til skade for partiets tilslutning blandt vælgerne.

- TBH

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også