Stillingskrig mellem 24timer og Urban

Kampen om at være den største gratisavis efter MetroXpress bliver et tættere og tættere løb mellem 24timer og Urban.
Louise Reseke

Første halvår 2009 har budt på en regulær stillingskrig om læserne mellem Urban og 24timer i kampen om at være Danmarks mest læste gratisavis - efter MetroXpress. Det viser aktualitetstallene fra Gallup.

Mens Urban i gennemsnit havde 403.000 læsere i første halvår 2009, havde 24timer 397.000 læsere. Mens Urban i årets fem første måneder har mønstret højere læsertal end 24timer, passerede 24timer i juni for første gang i år Urbans læsertal, da Urban tog et ordentligt dyk fra 412.000 læsere i maj til 345.000 læsere i juni.

Sammenlignet med første halvår sidste år, har 24timer dog tabt terræn til Urban, der i gennemsnit havde 432.000 læsere mod 24timers 511.000 i første halvår 2008. Begge gratisaviser har dog siden reduceret deres oplag betydeligt, og det hører med til forklaringen på den markante læser-tilbagegang, begge aviser har oplevet.

24timer barberede 50.000 eksemplarer af oplaget fra første til andet halvår sidste år, fra 250.000 til 200.000, mens Urban i begyndelsen af marts i år var igennem samme øvelse og skar oplaget cirka 35 procent fra cirka 200.000 til 130.000 eksemplarer.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også