Søndagsavisens Ofir i minus på 33 mio.
Mens bundlinjen i 2007 bød på et minus på seks mio. kr. blev der sat næsten 30 mio. kr. mere til i Søndagsavisen internetvirksomhed, Ofir, i 2008.
Underskuddet på 33 mio. kr i 2008 skyldes ifølge Søndagsavisens direktør, Arne Ullum, at der blev foretaget store investeringer i udviklingen af jobportalen ofir.dk og i Søndagsavisens website sondagsavisen.dk, der også blev relanceret sidste år.
Omsætningen i Ofir faldt med knap fem fem mio. kr fra 8,2 mio. kr. i 2007 til 3,5 mio. kr. Det skyldes ifølge Arne Ullum, at omsætningen i den tilknyttede softwarevirksomhed MatchWork World Wide oplevede en kraftig afmatning i omsætningen mod slutningen af 2008.
Egenkapitalen har i forbindelse med investeringerne i de nye internetløsninger til ofir.dk og sondagsavisen.dk fået et ordentligt indskud fra ejeren, Søndagsavisen, og er øget fra 10 mio. kr. i 2007 til 33 mio. kr. i 2008.
- LR