Snigende selvcensur i DR

Flere ansatte i DR advarer nu om snigende selvcensur i DR. Frygten for at komme i unåde hos Dansk Folkeparti lurer blandt cheferne.

Dansk Folkepartis ind imellem højtlydte anklager om DR's venstredrejning har givet selvcensuren premiere i DR. Det mener en række medarbejdere i DR, skriver Information.

"Jeg kan mærke, at man er bange for at stikke snuden frem, og den frygt stammer tilbage fra de mange fyringer efter overbudgetteringen af byggeriet. Folk føler sig truet, og frygten forvandler sig til selvcensur, som lige så stille er kommet snigende," siger Claus Vittus, som er ansat på KulturNyt til Information.

Også DR Nyheders tillidsmand, Dines Boertmann, bekræfter, at DR's ansatte i stigende grad mærker et politisk pres internt.

"Ole Hyltofts klage får cheferne til at sige udmærkede ting om, at sagen behandles efter bogen, og at ingen skal føle sig presset til at udøve selvcensur. Men der kommer jo tydelige signaler fra medarbejdere om, at de oplever et sådant pres, og at de i konkrete situationer overvejer med sig selv, hvordan en given ting skal gribes an i lyset af et udefra kommende pres," siger Dines Boertmann.

- LR

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også