Camilla Ottesen kvitter DR

Camilla Ottesen bliver ny vært på TV3, hvor hun skal stå i spidsen for en ny omgang Fangerne på fortet til efteråret.

1. juli siger 36-årige Camilla Ottesen farvel til DR. Hun forlader public service giganten til fordel for TV3, hvor hun i juli starter optagelserne til underholdningsprogrammet "Fangerne på Fortet", som hun bliver vært på. Camilla Ottesen skal senere stå i spidsen for andre programmer på TV3, skriver TV3 i en pressemeddelelse.

"Camilla Ottesen har længe været i TV3’s søgelys, fordi hun er en unik tv-vært med alle de kvaliteter, som vi på TV3 sætter stor pris på: Hun er engageret, har et smittende humør og seerne føler sig i godt selskab med hende. Hun var i år 2000 med som deltager på Fangerne på Fortets seneste sæson. Nu skal hun prøve kræfter med det suveræne format som vært, og det ved jeg, både vi og hun selv glæder sig meget til", siger programdirektør for TV3, Morten Mogensen.

Camilla Ottesen har senest været vært på DR's Ønskehaven - og glæder sig til at skiftet.

"Det er altid en stor beslutning at tiltræde et nyt job. Men nu var tiden kommet til at prøve kræfter med noget nyt og udfordre sig selv. Jeg har været meget glad for min tid på DR, men nu ser jeg frem til tiden på TV3 og ikke mindst den store udfordring, det er, at skulle stå i spidsen for et så kendt og populært program som Fangerne på Fortet”.

Fangerne på Fortet skal optages i starten af juli måned og får premiere på TV3 i efteråret 2009.

- LR

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også