MySpace fyrer hver tredje

Den amerikanske netværksgigant MySpace slanker sig ved at skære 30 pct. af arbejdsstyrken fra.
MediaWatch

Næsten hver tredje medarbejder hos den populære sociale netværksportal MySpace må vinke farvel til sit job som følge af en effektiviseringsplan, der skal slanke virksomheden til en bedre markedsposition.

”For at sige det lige ud var vores personaleomkostninger svulmende og hindrede vores mulighed for at være en effektiv og adræt, holdorienteret virksomhed,” lyder således meldingen fra MySpaces adm. direktør Owen Van Natta ifølge nyhedsportalen adweek.com.

Det samlede antal medarbejdere hos MySpace i USA vil efter fyringen af de knap 30 pct. af staben være omkring 1.000, beretter AdWeek.

MySpace er en del af mediemogulen Rupert Murdochs News Corp.-imperium, og meget tyder på, at Murdochs berygtede kontante linje nu for alvor trækkes over netværksvirksomheden. I hvert fald er News Corp.’s direktør for det digitale område, Jonathan Miller, klar i mælet:

”MySpace voksede sig for stor i forhold til realiteterne i dagens marked. Jeg tror, at omstruktureringen vil hjælpe MySpace til at operere mere effektivt og struktureret og til økonomisk at bevæge sig fremad,” siger han.

- ZD

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også