Rejse og tele dominerer bannermarked

Der er stor forskel på top annoncørerne, når det gælder bannerannoncer i forhold til de traditionelle medier. Rejse, spil og tele-udbydere dominerer online.
Ole Enggaard

TNS Gallup lancerede i sidste uge en ny hitliste over banner annoncører til Adfact-kunder - baseret på bruttoomsætning på bannere fra foreløbig 43 sites. Den første opgørelse vider, at listen over top annoncører online langt fra ligner den tilsvarende liste over de største annoncører på traditionelle medier.

Det er rejser, telebranchen og spillemarkedet, der dominerer toplisten, der endnu er  baseret på en begrænset del af netmedierne, men som til sammen vurderes at udgøre cirka 30 procent af markedet for banner-annoncer ifølge FDIM-formanden Christian Peytz.

Top 20 listen er en opgørelse af annoncørernes aktiviteter på primært de store bladhuse og TV 2’s sites. Det er ikke et udtryk for den relative placering af listens annoncører for hele markedet for banner-annoncer. Men klart er det, at kanalen primært tiltrækker annoncører, der, hvis de får et klik på banneret, kan tilbyde en handel her og nu. I sammenligning med Adfact top-listen for offline annoncører er det blot Telia og Danske Spil, der optræder på begge lister.

Top 20 banner-anoncører i maj

1 Norweigian Air
2 Apollo Rejser
3 Telia
4 Hotels.com
5 Danske Spil
6 E-Kontakt
7 SAS
8 Call Me
9 TV 3
10 BET365.com
11 Pokerstars.com
12 EFI
13 Bahn Group
14 3
15 Jobzonen.dk
16 DSB
17 Sund & Bælt
18 Expert
19 Hyundai
20 HK

Kilde: TNS Gallup Adfact maj 2009

MediaWatch bringer fra næste måned og fremover listen over de største banner-annoncører på TNS Gallups Adfacts registreringer. På nuværende tidspunkt ønsker  TNS Gallup ikke at offentliggøre de reelle bruttoomsætninger. Men det kommer på plads, når MediaWatch bringer listen for juni, om godt en måned.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også