Zulu sætter sig yderligere på comedy

København bliver centrum for den første Zulu Comedy Festival, der sætter streg under kanalens comedy-brand.

"Ambitionen er, at Zulu Comedy Festival skal vokse sig til en kulturbegivenhed på niveau med Copenhagen Jazz Festival. Det er sjovt, hvis vi kan tiltrække store udenlandske navne, men først og fremmest skal det være en platform for alle de dygtige danske komikere og deres mange fans," siger Maiken Wexø, programchef for TV 2 Zulu om den nye event Zulu Comedy Festival, der skal samle den danske stand up branche.

Festivalen begynder lørdag 29. august og kommer til at foregå på 30 forskellige live-scener, hvor bl.a. Frank Hvam, Anders Matthesen og Mikael Wulff kan opleves - samt tyrkiske, svenske og engelske komikere.

TV 2 Zulu sender hver dag fra festivalen, der slutter d. 6. september. Se programmet her.

- LR

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også