Metro på nye hænder i Portugal

Metro Internationals bestræbelser på at afhænde de dårlige forretninger i Europa har nu givet pote i Portugal.

Hvad der ikke lykkedes for Metro International i Spanien er nu lykkedes i Portugal.

Den globale gratisaviskoncern har netop indgået aftale med det portugisiske medieselskab Holdmédia om en overtagelse af Metro i Portugal. Det oplyser Metro International i en pressemeddelelse.

Dermed sikrer Metro International, at gratisavisen kan blive på det portugisiske marked - og kan samtidig styre uden om de omkostninger, det ville have at lukke avisen, sådan som koncernen var nødsaget til gøre det i Spanien i januar efter forgæves at have søgt en national partner.

Ifølge aftalen overtager Holdmédia 80 procent af Metro i Portugal, mens Metro International har købt den aktiepost, der tidligere har været på mindretalsaktionæren Meglo Média Globals hænder.

Aftalen er et led i den generelle konsolidering på det europæiske marked. Metro International er stadig i gang med at søge en lignede aftale for avisen på det italienske marked, der er stærkt ramt af finanskrisen.

- LR

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også