Advice kan tabe 10 mio. kr. på leasingaftaler

2008-regnskabet fra Advice tynges af "en administrativ fejl", der kan koste bureauet op til 10 mio. kr.
MediaWatch

I april kostede rod i økonomien daværende adm. direktør i Advice, Torben Dan Pedersen, jobbet. Han var samtidig leder af den digitale tv-kampagne, som bureauet har vundet.

Nu har Advice offentliggjort et årsregnskab, der viser et resultat før skat på 1,032 mio. kr, skriver bureaubiz.dk.

Tallet kunne have været ca. fire mio. kr. højere, men de penge bliver brugt til at få regningen for nogle uheldige leasingaftaler ud af verden, som muligvis er forklaringen på, at Advice tog det drastiske skridt at sige farvel til Torben Dan Pedersen.

Begrundelsen lød nemlig dengang, at Torben Dan Pedersen i sin egenskab af direktør har indgået nogle "økonomisk ugunstige leverandøraftaler" på vegne af Advice A/S.

Også 2,7 mio. kr. fra 2007-resultatet bliver sat af til at dække tabet på leasing-aftalerne, hvilket betyder at Advice kan lægge sagen bag sig.

Det skriver bureaubiz.dk, der har set regnskabet og talt med adm. direktør i Advice Espen Højlund. Han siger:

"Vi har haft et fantastisk år, når man ser på kerneforretningen, samt et aber dabei i form af et meget stort wake up-call, der understreger betydningen af at have styr på detaljerne. Lægger man de to elementer sammen, så får vi et 2008, der har været besynderligt."

- MediaWatch

 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også