Rokade hos Berlingske

Søren Domino bliver ny søndagsredaktør og afløser Michael Bjerre, der bliver Berlingskes nye korrespondent i London.

Efter fire år på posten som søndagsredaktør, forlader Michael Bjerre stillingen til fordel for jobbet som korrespondent i London for Berlingske Tidende. Ny søndagsredaktør bliver Søren Domino, der i dag er nyhedsredaktør på Berlingske Tidende og tidligere har været journalist på Business.

I stedet bliver Jakob Weiss, der hidtil har siddet som skrivende journalist på indlandsredaktionen, ny nyhedsredaktør.

Endelig betyder den interne stoleleg, at Berlingskes nuværende London-korrespondent, Lone Theils, skifter arbejdsplads. Hun har per 1. juni indgået aftale med Politiken for at kunne fortsætte i London som korrespondent - efter at have takket nej til at vende tilbage til Danmark i den stilling, hun blev tilbudt på Berlingske som et led i omrokeringen.

- LR

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også