DR trak flest seere ved EU-valg

Søndagens valg til Europaparlamentet stod ikke bare mellem de politiske partiers opstillede kandidater – også Danmarks Radio og TV 2 kæmpede traditionen tro om vælgerne.
MediaWatch

Det blev DR1, som vandt tv-stationernes kamp om vælgerne i forbindelse med søndagens Europaparlamentsvalg.

Beregninger, som DR Medieforskning har foretaget på baggrund af seertallene fra Gallup Tv-meter, viser, at 38 pct. af seerne valgte DR1 og 21 pct. TV 2 i de godt tre timer, de to kanaler sendte valg-tv samtidig.

DR1’s seertal toppede kl. 21.30, hvor lidt færre end en million danskere fulgte med dels i afgørelsen om en ændring af tronfølgeloven og i hvilke kandidater, der de næste fem år skal være Danmarks repræsentanter i Europa-Parlamentet.

Stor interesse
Interessen for Europaparlamentsvalget har været markant større end ved det seneste valg i 2004. Målt over hele valgaftenen havde gennemsnitligt 647.000 danskere blændet op for DR, og kanalens optaktsprogrammer har i perioden trukket eller 2,7 millioner danskere til skærmen.

Det er 400.000 flere end i 2004.

”Vi er meget stolte af at have løftet så vigtig en opgave som valget på en måde, så danskerne havde lyst til at følge med. Vores ambition har været at engagere danskerne i valget - og det er blandt andet lykkedes ved at tænke nyt og kreativt denne gang. Og det har DR’s seere, lyttere og netbrugere kvitteret for,” siger DRs mediedirektør Lars Grarup ifølge en pressemeddelelse.

- ZD

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også