Metro fortsætter slankekur

Et presset Metro International er godt i gang med at lægge sine aktiviteter om, og i Sverige flytter koncernen kapacitet til storbyerne.
MediaWatch

Økonomien har uomtvistelig kendt bedre dage hos Metro International, og nu er koncernen i fuld gang med at skære overflødigt fedt fra.

I sidste uge meddelte Metro International med danske Per Mikael Jensen i spidsen, at man har solgt aviserne i tre amerikanske byer, og nu er turen kommet til det svenske marked, hvor udgivelserne justeres efter Metros storbyskabelon.

Det betyder, at indbyggerne 13 mindre svenske byer kommer til at kigge langt efter gratisavisen, som i stedet bliver en del af et øget oplag i 14 af Sveriges største byer. Det indebærer samtidig en reduktion fra 7 til 4 trykkerier, beretter Resume.se.

”Vores annoncørers efterspørgsel viser, at det er Sveriges største byer, som er kerne i vores tilbud. Målsætningen med forøgelsen her er at nå en rækkevidde på 40 pct. i A-regionerne Stockholm, Göteborg og Malmö. Desuden øger vi oplaget med mere end 20 pct. i de byer, som repræsenterer størstedelen af den svenske befolkning,” siger direktør Andreas Ohlson ifølge netmediet.

- ZD

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også