Rubrik og banner er størst online

Rubrikannoncer trækker, skarpt forfulgt af bannerannoncer, flest markedsføringskroner til internettet.
MediaWatch

Selvom søgeordsannoncering bliver stadig mere populært, er denne platform ikke nær så stor som hverken rubrik- eller bannerannoncering.

Det viser, hvad Microsoft Advertising kalder den mest detaljerede undersøgelse af europæisk onlineannoncering nogensinde. Undersøgelsen er foretaget af IAB Europe, som er den europæiske division af The Interactive Advertising Bureau.

Mens søgeordsannoncering på undersøgelsestidspunktet udgjorde 80,9 mio. euro (knap 603 mio. kr.) af de samlede onlinebudgetter, stod rubrik- og bannerannoncering for henholdsvis 137,8 og 106,6 mio. euro svarende til 1,03 mia. kr. og 794 mio. kr.

Den forholdsvis billige e-mail-marketing udgjorde mere beskedne 15 mio. euro (knap 112 mio. kr.) af budgettet.

”Med en sammenligning af en organisk vækstrate på 40 pct. er det europæiske marked for onlineannoncering stadig en overraskelse for os, da det bliver større og større, mens traditionel annoncering forbliver statisk, eller endda – for nogle medier – faldende,” siger IAB Europes formand Alain Heureux ifølge Microsoft Advertising.

Undersøgelsen bekræfter desuden Danmarks stilling som et af de blot seks lande, hvor onlineannoncering står for mere end 10 pct. af de samlede annonceringsbudgetter.

- ZD

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu