30 studerende mangler praktik

Pia Færing forsøger for tiden at at få afsat de journaliststuderende, der stadig mangler praktik. Efterårets runde bliver ikke lettere, vurderer hun.
MediaWatch

I Journalisthøjskolens avis, Illustreret Bunker, kan man læse, at der mangler 30 praktikpladser til forårets ansøgere.

Panikdagen den 22.april i år var for mange kommende praktikanter endnu mere panikramt end tidligere. For første gang i fem år var der nemlig for få praktikpladser at kæmpe om. I alt 30 studerende kom til at stå tilbage efter matchdagen mellem medier og studerende uden en praktikplads.

Derfor går Journalisthøjskolens praktikvejleder, Pia Færing, nu tiggergang hos medierne for at opstøve flere pladser til anden oplsgasrunde, som begynder i dag. Hun udtaler til illustreret Bunker, at hun går fortrøstningsfuldt til opgaven. Det bliver især kommunikationsstillinger og hos websites, hun mener at kunne finde pladserne.

Optimismen rækker dog ikke til efterårets ansøgningsrunde.

”Det kommer da uden tvivl til at se værre ud. Jeg har i hvert fald ikke hørt nogen aflyse finanskrisen,” siger Pia Færing og slutter i artiklen:

”Vi vil helt bestemt ikke få flere praktikpladser, end vi havde i år.Derimod falder der nok endnu fire pladser fra, fordi situationen i branchen bliver værre.”

- MFH

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også