”Det er vigtigt for DR's troværdighed, at vi har styr på økonomien,” svarer David Hellemann som noget af det første på spørgsmålet om, hvilken strategi, han er gået til jobbet som DR’s økonomidirektør med.

Da han tiltrådte stillingen i februar 2007, var opgaven fra generaldirektøren klar: Der skulle ryddes op i økonomien. Byggeribudgettet for det nye koncerthus var skredet med et astronomisk beløb, og en omfattende spareplan var uundgåelig.

David Hellemans første opgave bestod derfor i at lancere en sådan plan til 300 mio. kr. Selvom det ikke var nogen drømmetjans at lægge ud med at fyre hver syvende medarbejder, så gjorde det alligevel opgaven lettere, at han ikke bar nogen skyld i forhold til den økonomiske situation, fortæller David Hellemann selv.

Den første tid handlede om at kommunikere klart til medarbejderne omkring fremtiden. Derfor tog han og generaldirektøren rundt i de forskellige afdelinger for at forklare om de kommende besparelser.

”Jeg tror, det hjalp meget på forståelsen, at man fik en åbenhed og en viden om, hvordan økonomien så ud, og hvad der skulle til, for at vi kom på rette spor igen,” siger David Hellemann.

Ikke flere julelege
Han understreger, at selvom koncerthuset var den primære årsag til DR's daværende økonomiske situationen, så var det alligevel ikke det eneste område, der skulle gøres noget ved. Den stramme spareplan krævede en ændring af budgetdisciplinen hos medarbejderne ved hjælp af større åbenhed.

”Det var fint nok at ændre på økonomistyringen, men det der skulle til var en kulturforandring i DR. For mig handlede det meget om at skabe en gennemsigtighed i organisationen. Jeg har prædiket meget nultolerance i forhold til budgetterne. Man har et budget, og det skal man holde sig indenfor,” fortæller David Hellemann fra økonomiafdelingens mødelokale på øverste etage i den nye DR-by, der med sine store glaspartier på symbolsk vis understreger pointen om gennemsigtighed ved at være netop dét. Transparent.

Første skridt på vejen mod gennemsigtighed var en centralisering af økonomifunktionen. I stedet for at lade hver enkelt direktør passe sin egen butik, blev det besluttet, at alle for fremtiden skulle referere til den øverste økonomidivision.

”Det var vigtigt for os at få alle til at arbejde for DR, og ikke for de enkelte direktører, for at skabe en fælles forståelse for de udfordringer og muligheder, vi står overfor. Alt skal kunne lægges frem, man skal kunne tåle gennemsigtighed. Hvis ikke man kan det, så er det jo, fordi man har noget at skjule,” siger David Hellemann.

Han forklarer, at i praksis betyder månedsrapporteringer til direktionen, løbende opfølgning og et vågent øje på prognoserne. Alt i alt; et højere grad af økonomisk alarmberedskab.

Chefredaktør på DR2, Arne Notkin, kan fra et medarbejderperspektiv fortælle om effekten af den kulturændring, David Hellemann har ønsket at indføre.

”Åbenheden og gennemsigtigheden giver en følelse af, at DR er én stor organisation, frem for en masse små afdelinger, der forsøger at suboptimere sin egen lille forretning. Nu har vi mulighed for at se, hvordan pengene bliver brugt. Før blev der leget en masse julelege rundtomkring, men dem reducerer åbenheden,” siger han.

David Hellemann oplevde oven på det, han selv kalder en ”traumatisk spareplan”, at medarbejderne efterspørger ro til det kreative arbejde. Det forsøger han at give dem, ved at dokumentere, at økonomien går efter planen.

2008 var et særligt år
Her to år efter, David Hellemann indtog pladsen som økonomidirektør, fremviser DR fortsat et kalkuleret underskud som følge af budgetoverskridelserne. Årsregnskabet for 2008 viste dog, at resultatet blev ca. 70 mio. kr. bedre, end forventet.

”2008 skal ses som et særligt år, hvor folk har været meget fokuserede på at holde budgetterne eller gå under. Folk har været ekstraordinært omkostningsbevidste oven på
spareplanen. Man skal altid være påpasselig med at holde sine budgetter, men man skal også turde bruge dem til det, man har fået dem til,” siger David Hellemann, som mener, at medarbejderne måske har sparet lidt for meget på investeringer i efteruddannelser og lignende.

Arne Notkin medgiver, at budgetterne er til for at blive brugt. Årets resultat er derfor ikke udelukkende er positivt, selvom tallene ser pæne ud, mener han.

”Angsten for at overskride budgetterne har været så stor, at vi ikke har brugt dem. Det er selvfølgelig beklageligt, fordi vi dermed ikke har leveret så gode produkter, som vi kunne. Det handler om at finde balancen. Medmindre man opererer med en kalkuleret opsparing, så er det jo meningen, at vi skal bruge de licensmidler, vi får,” siger Arne Notkin og fortsætter:

”DR er ikke sat i verden for at spare penge, men for at levere kvalitetsindhold til danskerne.”

Sorte tal i sigte
At omprioritere og flytte penge rundt, så der er plads til nye initiativer, er løbende den største udfordring, ved at have det økonomiske ansvar for en kreativ butik som DR, fortæller David Hellemann. Et yderligere pres på DRs økonomi er, at stigningen i licensmidlerne har været fastsat på et lavt niveau i indeværende medieforlig, mens lønninger og generelle produktionsomkostninger er steget markant, fortæller David Hellemann.

I 2009 bliver lanceringen af de tre nye kanaler; en kultur-, børne- og HD-kanal, de nye poster på regnskabet. Men dem muliggjorde spareplanen for to år tilbage, så David Hellemann forventer, at sorte tal i 2010 stadig er indenfor rækkevidde.

”Min forventning er, at vi går ud af det nuværende medieforlig med en stram, men sund økonomi, hvor der igen er sorte tal på bundlinjen. Derefter er det op til politikerne at beslutte, hvordan det ser ud for 2011 og frem,” siger David Hellemann, som blankt afviser at kommentere på det kommende medieforlig.

Fra sit kontor glæder han sig over, at byggerierne er afsluttede, og gæsterne nu kan nyde det nye koncerthus.

”Vi har prioriteret penge til de ting, vi skal, og vi har åbnet et koncerthus med fire sale, stor publikumstilstrømning og tre nye kanaler, så 2009 bliver et stort og spændende år,” siger han.