1. juni træder en aftale om at hindre den offentlige adgang til ministerkalenderene formentlig i kraft. Det gjorde statsminister Lars Løkke klart på sit ugentlige pressemøde i går med begrundelsen:

"Så skal ministerlivet kunne leves rent praktisk, så må kalenderen kunne udvikles med rent private ting med henblik på at føre et liv."

Udmeldingen mødte straks stor modstand bl.a. fra Dansk Journalistforbund, der iIfølge politisk kommentator Hans Engell udspringer af to faktorer.

"Dels er det en reaktion på mediernes interesse for ministrenes gøremål, som tydeligt er inspireret af Løkkes og Bendtsens sager, hvor ministerkalenderne har været i spil, dels er det en reaktion på ombudsmandens fortolkning af reglerne om offentlighedens adgang til aktindsigt, som går længere, end det man politisk har syntes var rigtigt, og som der hidtil har været hjemmel for i loven," siger Hans Engell.

Bruger skinargument
Han stiller sig kritisk over for, at Lars Løkke begrunder begrænsningen af aktindsigten med hensynet til, at ministrene skal kunne bruge deres kalender til private gøremål, såsom skole-hjem samtaler.

"Det er kun i begrænset omfang, at medierne ikke har vist respekt for minstrenes privatliv. Når medierne har brugt ministrenes kalendere, har de ikke fokuseret på skole-hjem-samtaler, private fødselsdage eller frisøraftaler, så det er lidt af et skinargument."

Alt i alt er Lars Løkkes udmeldinger bekymrende, mener Hans Engell, der tidligere over for MediaWatch har vurderet, at Lars Løkkes anstrengte forhold til journalister efter bilagssagerne vil få ham til at være mere på vagt over for medierne som statsminister.

"Hvis man tager Løkkes meget kritiske udtalelser om de politiske kommentatorer (da Lars Løkke optrådte i TV 2 News-programmet 'Mogensen og Kristiansen', red.), hans reserverede holdning over for morgenaviserne i interviewene, efter han blev statsminister, og nu dette oveni, er det bekymrende."

Modsat effekt
Det omdiskuterede forslag indebærer, at ministrene til gengæld for lukkede kalendere hver måned skal oplyse hvilke tjenesterejser eller repræsentationsarrangementer, såsom en pokalfinale i fodbold, en golftur eller en premiereforestilling, de har deltaget i.

"Det bliver præsenteret som en udvidelse af offentlighedens adgang, men er det modsatte," siger Hans Engell og undrer sig over, at Lars Løkke ikke afventer Offenlighedskommissionen, der siden 2002 har arbejdet på en ny samlet offentlighedslov.

"Inden for den kommende tid får vi en betænkning fra Offentlighedskommissionen, der kan betyde store ændringer af forvaltningsloven og offentlighedsloven, der er grundlagene for mediernes adgang til at søge aktindsigt i ministerier og offentlig administration. Hvis Lars Løkkes udgangspunkt er en restriktiv holdning, er det bekymrende set fra et mediesynspunkt."

Meldes til ombudsmanden
Normalt er ethvert kommissions- eller udredningsarbejde, såsom det pågående om mediestøtten, politikernes argument nummer et for ikke at forholde sig til problemstillinger, der knytter sig til dem. Det kan derfor virke påfaldende, når justitsministeren vil stille et forslag med så vidtgående indflydelse på offentlighedens ret til aktindsigt. Men arbejdet har været enddog meget længe undervejs, hvilket Hans Engell tidligere har kritiseret med ordene: 

"Syv år er en skandaløst lang periode for en kommission af denne art - han burde meldes til ombudsmanden!"

Aftalen er forhandlet på plads med Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne, SF og Det Radikale Venstre.

"Det er givetvis, fordi Helle Thorning satser på selv at blive statsminister, og den type straminger er besværlige, så hvis det er noget Lars Løkke vil lægge ryg til, slipper hun for det."