De konstruktive nyheder skilte vandende under en paneldebat torsdag med udgangspunkt i udgivelsen af bogen ”Nyheder i nutid”.

TV 2 News nyhedschef, Mikkel Hertz, lagde for og erklærede, at hastighed ikke er et onde, men en naturlig udvikling. Beviset ser han bl.a. TV 2 News seertal.

”Den her revolution startede længe før os. Vi rider sådan set bare med på den bølge, der handler om behovet for et temposkifte i nyhedsformidlingen,” sagde han og lagde især vægt på redefinitionen af reporterrollen som en af de centrale ændringer i måden at arbejde på, som karakteriserer TV 2 News.

”Vi har ingen journalister som kan få lov til at bruge en hel dag på én enkelt historie. De fleste leverer delelementer til fladen. Stumper, stykker, bits and bites – det er det, vi lever af,” sagde Mikkel Hertz, som ikke lagde skjul på, at kanalens mål var at forblive en overskudsgivende forretning. Derfor proklamerede han også stolt, at TV2 News forventede en fordobling af overskuddet i 2009.

Fra salen lød blandt andet kritik af reporternes åbenlyse mangle på baggrundsviden, og Mikkel Hertz erkendte, at livedækningens vilkår ofte var, at reporteren ikke havde tid til research. Det forsøger kanalen så at efterleve i baggrunds- og analyse programmer efterfølgende, forklarede han.

Mikkel Hertz havde i øvrigt svært ved at forholde sig til trenden ”konstruktive nyheder”, da det i hans optik altid har været mantraet for TV 2 ”at tro på et liv før døden”, som han udtrykte det.

Brugerne vil ikke betale
DR's nyhedschef, Ulrik Haagerup, indledte som den næste taler i rækken med en reklame for DR’s pendant til TV 2 News, nemlig DR Update. Han fortalte, at kanalen på det seneste har oplevet en seertalsstigning som en konsekvens af distribution via Canal Digital og YouSee.

Derefter lavede Ulrik Haagerup en pikant sidestilling mellem pornoindustriens udvikling og mediernes samme. Her noterede han sig brugernes manglende lyst til at betale for indhold for begge branchers vedkommende.

”Folk vil ikke betale for indhold på nettet, og når så vi kopierer fra hinanden hele tiden, så opstår der problemer. På DR skal vi derfor både være hurtige, men vi skal også levere noget, folk ikke kan få andre steder. Vi skal ikke efterligne TV 2,” sagde Ulrik Haagerup og begav sig derefter ud i en snak om det, der efterhånden er blevet hans varemærke; de konstruktive nyheder.

”Hvad er det, vi gør?” spurgte Ulrik Haagerup retorisk og svarede, at journalistikkens problem er, at der bliver sat lighedstegn mellem den gode og den negative historie.

”Dagbladene er på den, fordi folk ikke finder mening, løsninger eller muligheder i det, de skriver,” konstaterede Ulrik Haagerup ud fra den logik, at nyhedsjournalistikkens vanetænkning har mødt sit endeligt og må vendes til en debat om løsninger for dermed at fange læser/lytter/seernes interesse.

Konstruktive nyheder som troldspejl
Politikens nyhedschef, Anders Krab-Johansen, udtrykte derimod en bekymring for den konstruktive journalistisk, som han frygter, kan skabe et forvrænget billede af verden. Som eksempel brugte han en DR-historie om delebilens fortræffeligheder på en dag, hvor han hellere ville have hørt om Talebans fremrykning. Anders Krab-Johansen understregede således, at Politiken ingen visioner havde om at skrive den slags historier.

Ulrik Haagerup tog hurtigt til genmæle, og pointerede, at det konstruktive ikke er ensbetydende med flere nære, personlige historier om hverdagens ligegyldigheder. Det hjalp dog lige lidt på Anders Krab-Johansens indstilling til de konstruktive nyheder, og de to nyhedschefer nåede ikke til nogen fælles forståelse.

Døgnrytme frem for deadlines
”Hvis ikke man er på først med de store nyheder, så falder man med det samme på kliks” sagde Anders Krab-Johansen i sit svar på spørgsmålet omkring besværligheder ved at dække nyhederne, mens de sker. Politikens nærmeste konkurrent på netnyheder er Jyllands Posten, oplyste han og fortalte, at onlineredaktionen konstant kan følge konkurrenternes klik via en storskærm.

Selvom aktualitet også står øverst på Politikens nyhedskriterier for nettet, så var Anders Krab-Johanssen ikke blind for de problemer, der følger med udviklingen mod at konkurrere på sekunder.

”Finanskrisen vil gøre researchen endnu tyndere, fordi ressourcerne ikke er til det, men behovet for at komme først, vil stadig være der,” sagde han.

Anders Krab-Johansen forklarede desuden, at Politikens vision for avisen er at levere et produkt, hvis indhold ikke er forældet, når den lander ude hos læserne om morgenen.

”Vi forsøger at arbejde væk fra at lukke avisen, når vi sender den i trykken, så den afspejler aftenen forinden. Den skal kigge fremad. Derfor tænker vi i døgnrytme frem for deadline,” sagde han.

De tre nyhedschefer nåede kun at svare på et begrænset antal spørgsmål fra salen, da deres egne oplæg næsten udfyldte den afsatte tid.