Microsoft i samarbejde med Facebook og Freeway

Microsoft Danmark vil skabe én indgang de vigtigste sociale netværk.

Microsoft Danmark går nu efter en bid af den høje trafik til sociale netværk og indleder derfor et samarbejde med Facebook og Freeway-ejede Arto.

Samarbejdet gør det muligt at bruge Windows Live som indgang til brugerprofiler på Facebook og Arto.

"Vores vision med de nye samarbejder er, at brugerne kun skal gå ét sted hen, når de skal holde sig opdaterede i deres sociale netværk," siger Troels Hviid, produktchef for Windows Live.

En undersøgelse fra Microsoft viser, at 54 % af teenagerne deltager i mindst tre sociale netværk som Facebook, Arto eller Windows Live Messenger. De mange sociale netværk skaber ifølge Microsoft et naturligt behov for én samlet platfom, hvor man kan holde styr på onlinelivet.

Microsoft planlægger derfor at indgå samarbejder med flere af Freeways sociale onlinetjenester i løbet af det næste års tid.

"Vi ønsker at være dér, hvor brugerne er. Vi forestiller os, at brugere af for eksempel DKBN eller Trendsales kunne ønske sig et bedre overblik over deres forskellige profiler ved at samle dem ét sted," siger Troels Hviid.

- MediaWatch

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også