Murdochs datter køber Metronome

Rupert Murdochs datter har købt Metronome for 500 mio. kroner.
MediaWatch

Metronome er blevet solgt til Rupert Murdochs datter.

Det dansk-baserede produktionsselskab Metronome er blevet solgt til Shine Group Acquires, som ejes af Elisabeth Murdoch, som er datter af Rupert Murdoch - en af de mest kendte i det globale medielandskab.

Den norske mediegigant Schibsted solgte Metronome for 500 mio. kroner. Det skriver Berlingske Business.

Elisabeth Murdoch glæder sig over sin nyerhvervelse.

"Det er en skelsættende aftale for Shine Group. Metronomes selskaber er uforlignelige på deres markeder. Det har altid været min intention at udvide Shine Group med de bedste kreative og innovative hjerner fra markedet, og hvert af Metronomes selskaber opfylder disse kriterier," siger hun i en pressemeddelelse.

Den danske adm. direktør i Metronome, Merete Mortensen, er ligeledes spændt på samarbejdet.

"Jeg er fantastisk glad. Jeg er stor fan af Murdoch. Samtidig bliver det rart, at vores nye ejer laver det samme som os, så de kender til det i forvejen," siger hun.

- Newspaq

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også