Ekstra Bladet i kvantespring på mobilen

For første gang rundede et mobilsite de 300.000 besøg på en måned, da brugertallet på Ekstra Bladets mobilsite i marts tog et gigant hop opad.
Louise Reseke

Med 310.845 besøg i marts måned var mobil.eb.dk ikke bare det absolut mest besøgte mobilsite i marts måned, men også det første mobilsite, der runder 300.000 besøg på en måned herhjemme. I februar var besøgstallet for mobil.eb.dk, der igennem det sidste halve år har toppet FDIM's hitliste Mobillisten, på 267.922.

"Vi har løbende udviklet sitet, fordi vi har en klar strategi om, at vi vil være førende på det her område, som vi tror, bliver et meget stort marked i løbet af kort tid," siger chefredaktør på Elstra Bladet Poul Madsen.

Hans forventning er, at mobilsitet allerede næste måling vil have taget endnu et kvantespring. Ikke mindst, fordi avisen har taget hul på at tilbyde live dækning af fodboldkampe på mobilen, hvor læsere kan modtage live opdateringer på stilling og udvikling under en fodboldkamp.

"Det gik i luften i forgårs og tegner til at blive et stort hit, og det kommer til at betyde, at vores tal vil blive endnu højere i næste FDIM måling," siger Poul Madsen.

Ud over Ekstra Bladet har også Mobillistens nummer to, TV 2, taget et stort trafikskridt opad med 293.097 besøg i marts mod 235.476 besøg i februar.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også