Detroit står uden dagblad

Det er slut med den daglige avis i den amerikanske bilby Detroit. Som den første by i USA udkommer der ikke længere en daglig avis i Detroit.
MediaWatch

Avisen Detroit Free Press og den mindre The Detroit News kommer nu kun på udvalgte dage, de øvrige dage kan de læses på nettet mod betaling.

Den drastiske beslutning er taget i kølvandet på den skrantende økonomi 'over there', der ligesom herhjemme har kostet stort i annoncekroner.

Med beslutningen håber aviserne at kunne holde en høj kvalitet og samtidig redde livet, for den begrænsede distribution giver luft i budgettet.

"Vi besluttede at begrænse tryksværte, papir og brændstof til avisbilerne for at redde journalistikken," siger direktøren for de to aviser, David Hunke, ifølge politiken.dk.

De papiravishungrende Detroit-borgere kan de dage, hvor den almindelige avis ikke udkommer, købe en mindre tabloidlignende avis i løssalg.

"Vi tror på en kompakt avis på de fleste hverdage, fordi det svarer til behovet i en moderne travl familie. Vi tror på, at der også er behov for den store, tykke avis, som leveres på bopælen i den lange weekend. Vi tror på en hybridløsning," begrunder David Hunke.

- Newspaq

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også