MTG taber indtjening

Mens omsætningen hos MTG er steget, er overskuddet på driften til gengæld halveret i første kvartal.

MTG er blevet dårligere til at få indtjening ud af sin omsætning. Selskabet bag TV3, 3+ og TV3 Puls har i løbet af første kvartal mere end halveret overskuddet på driften. Det skriver Business.dk.

I 2008 havde selskabet et driftsoverskud på 583 mio. svenske kroner i første kvartal, mens det tilsvarende tal i år er på 233 mio. svenske kroner. Et tab i forhold til sidste år på 363 mio. skk.

I samme periode er omsætningen dog røget i vejret fra 3,04 milliard skk. i første kvartal 2008 til 3,34 mia. skk. i første kvartal af 2009.

"Vi fortsætter med at justere vores forretning til udfordringerne i markedet. Men vores primære position i de fleste markeder styrker på længere sigt vores muligheder for at komme igennem nedturen. Vi har et stærk cash-flow og vores finansielle position er komfortabel med lave niveauer på låntagningen og ingen kortfristede forpligtelser i 2009," siger Hans-Holger Albrecht, CEO i MTG.

- MediaWatch

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også