15 procents nedgang i medieomsætning

Medieomsætningen bløder og var 188 mio. kr. mindre i første kvartal i år i forhold til første kvartal 2008.
MediaWatch

Sagaen om den skrantende økonomi i branchen fortsætter. Nye tal fra DRRB understreger den nedadgående spiral.

15 procent er medieomsætningen således faldet sammenlignet med første kvartal af 2008, viser brancheforeningens undersøgelse blandt mediebureauerne.

"Marts måned er endnu et udtryk for den markante nedgang i medieinvesteringerne på det danske marked. Hos Mindshare vurderede vi allerede i oktober sidste år, at 2009 ville opleve et fald på 8-10 procent. Og det ser ud til, at vores pessimisme bliver overgået af virkeligheden," siger adm. dir. hos Mindshare Martin Rasmussen til markedfoering.dk.

I kolde tal er omsætningen faldet fra 1.274 til 1.086 milliarder på blot ét år.

Derfor vil flere medier blive tvunget til at stramme livremmen ind, vurderer Mindshare-direktøren.

"Krisen betyder ikke kun lavere omsætning, den sætter også fart på væsentlige strukturelle forandringer på markedet. Og darwinistiske vinde blæser gennem de enkelte mediegrupper," vurderer Martin Rasmussen.

- Newspaq

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også