Finanskrisen rammer Google

For første gang oplever Google et fald i reklameindtjeningen to kvartaler i træk.
MediaWatch

Google bliver nu også ramt af den verdensomspændende finanskrise. I to kvartaler i træk er søgemaskinens reklameindtægter faldet. Det er første gang, det er sket.

"Google mærker helt bestemt krisen. Folk bruger stadig søgemaskiner, men de køber mindre. Det betyder, at reklamerne kaster mindre af sig. Folk bruger mere tid på at sammenligne priser på de forskellige sider, og de vælger de billigere varer. Med andre ord gør forbrugerne det rigtige," siger Googles administrerende direktør Eric Schmidt til adage.com.

Tallene er dog endnu ikke helt forfærdelige. For mens indtjeningen i årets første kvartal på 5,51 milliard dollars repræsenterer et fald på 3 procent i forhold til fjerde kvartal af 2008, er det en stigning på 6 procent i forhold til året før.

- Newspaq

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også