Siden april 2008 har forskningsinteresserede danskere kunnet finde artikler om alt fra fodbold til stamceller på videnskab.dk. Portalen eksisterer på baggrund af en bevilling på finansloven, bidrag fra Det Frie og Det Strategiske Forskningsråd samt Kulturministeriet – og modtager en årlig støtte på i alt cirka fire mio. kr.

Udover at levere indhold til sit eget site, så har videnskab.dk også samarbejdsaftaler med andre medier, heriblandt Jyllands Posten og 24timer. Det er de aftaler, som to freelancere flere steder kritiserer.

Umuligt konkurrencegrundlag
”Uanset om de leverer historierne gratis eller de tager et symbolsk beløb for det, så er det umuligt for folk som mig at sælge samme ydelse eller produkt til en konkurrencedygtig pris. Konkurrencegrundlaget er fuldstændig skævt,” siger Lennart Kiil, der driver sitet forsker.net og altså er én af videnskab.dk’s kritikere.

Han understreger, at han grundlæggende ikke har noget imod videnskab.dk, men at de burde lade freelancere, som ham selv, om at sælge historier til aviserne og i stedet koncentrerede sig om at producere stof til eget site.

Videnskab.dk's redaktør Vibeke Hjortlund mener kritikken rammer ved siden af, fordi samarbejdsaftalerne handler om portalens synlighed og fremtidige overlevelse.

”Jeg er utroligt ærgerlig over den højlydte kritik, fordi jeg selvfølgelig synes, at vi laver et godt og nyttigt stykke arbejde. For os har det handlet utroligt meget om at blive kendte. Man kan lave det bedste site, men hvis ingen ved det, så nytter det ikke,” lyder det fra redaktøren.

Hun forklarer, at synligheden er vigtig i forhold til det være et nyt netmedie, som ønsker at overleve længere end den nuværende bevilling rækker til. Og derigennem vinder videnskabsstoffet desuden indpas hos medier, der eksempelvis slet ikke har freelancebudgetter, forklarer Vibeke Hjortlund.

”Med videnskab.dk er der skabt en ny journalistisk arbejdsplads, et nyt marked for freelance-journalister og et medie med potentiale til vække forskningsinteressen i de brede medier. Så de måske kunne finde på at handle hos freelance-videnskabsjournalisterne - i det omfang de har råd,” siger hun.

Bæredygtighed og sensationsjagt
Tilstedeværelsen i andre medier skal være med til at sikre, at sitet bliver økonomisk bæredygtigt. Det fortæller også Kirsten Drotner, som er formand for styregruppen for videnskab.dk. Hun mener i øvrigt, at der er i høj grad er brug for en bred videnskabsportal.

"Videnskabelig formidling er ikke en vare på et nyhedsmarked, men et offentligt gode, der behøver uafhængige og brede formidlingskanaler, der omfatter alle vidensområder. I Danmark bruger vi ganske mange offentlige penge på forskning, og det synes jeg som forsker er det rigtige at gøre – men det er ikke ligegyldigt, om danskerne forstår, hvorfor det er det rigtige. Derfor er det vigtigt at have en uafhængig videnskabsjournalistisk aktør som videnskab.dk, der i et helt almindeligt sprog kan fortælle om den indflydelse, forskning og videnskab har på vores samfund og i vores hverdag,” siger Kirsten Drotner.

Men i forsøget på at nå ud til den brede masse, lider seriøsiteten et alvorligt knæk, mener freelancejournalist Jørgen Burchardt. I hans optik kan forskning nemlig ikke formidles ud fra de samme kriterier som den øvrige nyhedsjournalistik.

”Halvdelen af deres historier er dybt betænkelige, fordi de kun får det sensationelle frem. Sensationsjagten er skadelig for videnskaben. Det vi har brug for i fremtiden er folk, der ønsker seriøs viden, og som det er nu får man opmærksomhed fra de helt forkerte,” siger han.

Populær forskningsformidling
Brugen af ordet ”forkerte” får til gengæld Vibeke Hjortlund til at stejle. For hende er ingen læsere forkerte, og et af målene med sitet er netop at få forskningen ud til andre grupper, end dem der normalt selv opsøger den.

”Vores formål er at bedrive populær forskningsformidling og simpelthen få dansk forskning ud til især de unge, forudsætningsløse, primært dem mellem 15-24 år. Og så er vi er et netmedie, så hvis ikke vi skriver fede historier, så kan vi lige så godt lukke biksen,” siger hun og fortsætter:

”Hvis vi kan gøre det populært at blive lidt klogere, så har vi vundet, og hvis vi kan få de unge til at læse længere og måske forske, så er det rigtig godt.”

Debatmøde
Den 12. maj fortsætter debatten på et møde, som Danske Videnskabsjournalister med Dansk Journalistforbunds formand, Mogens Blicher Bjerregaard som moderator.

Her vil videnskab.dk’s redaktører samt de to kritikere debattere under titlen:

Er Videnskab.dk konkurrenceforvridende – og ukvalificeret? Eller gør portalen det danske mediemarked mere sulten efter videnskabsjournalistik - til gavn for alle?