Danske medier mangler forretningssans

De traditionelle mediers forretningsmodel er helt skæv, mener internationale mediefolk, der gerne ser nettets muligheder udnyttet bedre.
MediaWatch

Avisen er døende, og fremtidens muligheder ligger på nettet.

Den sang har vi hørt før, men det er endnu ikke gået op for de traditionelle danske medier, mener Johan Boserup, ansvarlig for det globale medieindkøb for mediebureauet MDB, og Bjarke Myrthu, tidligere chef for fotobureauet Magnum.

"De traditionelle medier har malet sig op i et hjørne, hvor de ikke længere har en forretningsmodel. De laver indhold, som de ikke får penge for, samtidig med, at de ikke længere har monopol på at formidle ren information," siger Bjarke Myrthu, der har udviklet Storyplanet, hvor brugere kan kombinere tekst, video og lyd.

Han mener, det er essentielt for mediehusene, at de kan få brugerne til at betale for indholdet på nettet, og at brugerne i højere grad kan lokkes til ikke bare at læse historien på nettet, men se og opleve historien.

"I øjeblikket laver man enten lydklip, tekst eller video. Jeg kunne godt tænke mig, at tingene bliver kombineret i langt højere grad. Journalisterne skal begynde at opfatte sig selv som fortællere i stedet for at være producent af en avis," siger han til Berlingske Tidende.

- Newspaq

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også