Julia Lahme ny klummeskribent for JP

Efter lukningen af modemagasinet Cosmopolitan, skriver bladets tidligere chefredaktør, Julia Lahme, klummer og arbejder på en ny bog.
Tine Brødegaard Hansen

Julia Lahme var en af de Benjamin-medarbejdere, der ikke længere var plads til efter lukningen af forlagets tre licens-magasiner Cosmopolitan, Arena og FHM.

I dag debutterer hun som klummeskribent i Jyllands-Postens tillæg Puls, men har flere jern i ilden.

"Efter Cosmopolitan er lukket ned, skriver jeg klummer, holder foredrag, blogger og arbejder på min tredje bog. Min anden bog udkommer i september på forlaget Pretty Ink. Desuden er jeg vendt tilbage til ”rødderne”, og arbejder med PR og personlig branding, og glæder mig meget over snart at skulle afholde en intensiv workshop i PR sammen med Mette Holbæk," siger Julia Lahme.

Mette Holbæk står bag Jyllands-Postens magasiner i selskabet Media Movers og har desuden været chefredaktør for Benjamin Media-magasinerne Woman og Nova.

Julia Lahme udgav i 2009 bogen 'Hvor lagde jeg babyen?'. Hun var chefredaktør for Cosmopolitan fra 2006 til 2009 og var tre år forinden PR-ansvarlig for Bestsellerkoncernen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også