Britiske myndigheder straffer BBC

BBC skal hoste op med 150.000 pund. Det er bøden for at lave jokes på telefonen i et radioshow.Radioværterne Jonathan Ross og Russell Brand var de to, der havde fået den idé at lave jokes på telefonen i to radioudsendelser, skriver radionyt.com.Den idé koster nu BBC 150.000 pund, hvilket svarer til omkring 1,2 millioner kroner, i bøde.
MediaWatch

BBC skal hoste op med 150.000 pund. Det er bøden for at lave jokes på telefonen i et radioshow.

Radioværterne Jonathan Ross og Russell Brand var de to, der havde fået den idé at lave jokes på telefonen i to radioudsendelser, skriver radionyt.com.

Den idé koster nu BBC 150.000 pund, hvilket svarer til omkring 1,2 millioner kroner, i bøde.

I udsendelserne ringede værterne til blandt andet Fawlty Towers-skuespiller Andrew Sachs og lagde sjofle telefonbeskeder på hans telefonsvarer. Ligeledes fik Sachs' barnebarn også et opkald fra de to radioværter, som efterfølgende morede sig med, at barnebarnet sikkert ville begå selvmord.

Da de to udsendelser var kommet i luften, blev der rettet skarp kritik imod radiokanalen BBC Radio 2, hvorfra de to værter og chefen Lesley Douglas blev suspenderet.

Den britiske mediemyndighed Ofcom, som TV3 og SBS også er underlagt, har taget sagen alvorligt og har uddelt en bøde til BBC på 150.000 pund for krænkelse af privatlivets fred.

I begyndelsen mente BBC ikke, at de havde gjort noget galt. Men BBC undskylder nu og indrømmer, at udsendelserne aldrig skulle have været sendt.

- Newspaq

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også