Det, der gælder i den virkelige verden, gælder også i den virtuelle. Problemet er bare, at dansk lovgivning endnu ikke tager højde for sociale netværksmedier som for eksempel Facebook.

Derfor står man som virksomhed i lidt af en juridisk gråzone, når man gerne vil prøve kræfter med det populære nye internetmedie.

En af Danmarks største advokatvirksomheder, Kromann Reumert, tog med to seminarer i marts hul på det komplekse tema, og MediaWatch forsøger i anden del af annoncørens guide til Facebook at kaste yderligere lys over de juridiske problematikker.

Balancegang
I EU-regi er den såkaldte Artikel 29-gruppe nedsat til at undersøge behandlingen af personoplysninger, blandt andet hos Facebook, og gruppen ventes at komme med en udtalelse inden for nær fremtid.

Indtil videre er annoncører dog henvist til på bedste måde at finde balancen mellem den danske markedsføringslov og en samling mere eller mindre indviklede Facebook-vilkår.

Facebooks vilkår tillader eksempelvis en virksomhed at gemme alle persondata for bestandig, men det må man ikke ifølge dansk lovgivning.

Hos Kromann Reumert stiller man sig uforstående over for Facebooks tilsyneladende nærmest ubegrænsede rettigheder i lande med en langt strammere markedsføringslovgivning end den amerikanske.

Dit, mit og vores
På sin Facebook-side kan en virksomhed frit lægge tekst, billeder, video og links, men igen er den danske virksomhed underlagt dansk lovgivning og dermed også danske regler om ophavsret.

Originale værker som tekster, billeder, sange og videoer er alle omfattet af ophavsret, som lidt paradoksalt delvist strider mod internettets grundprincipper om fri udveksling af informationer.

Også her gælder de samme regler online som offline. Bruger man for eksempel et billede i kommercielt øjemed, skal man have samtykke fra samtlige identificerbare personer på det – kendte som ukendte – samt naturligvis fra fotografen.

Det samme gælder for eksempel links, men dette område ligger ligeledes i en gråzone.

Virksomheden alene er ansvarlig for at afklare rettighedsspørgsmålet omkring alt, hvad den lægger på internettet, ligesom ansvaret for materialet i udgangspunktet ligger hos virksomheden.

For ikke at havne i juridisk uføre bør man ifølge Kromann Reumerts advokater indgå klare aftaler om al anvendelse af ophavsretligt beskyttet materiale. Vil man gerne bruge et billede i en anden sammenhæng end på Facebook-siden, så lav en aftale om dette.

For tæt på
Virksomheder må gerne bruge Facebooks applikationer til markedsføring, men det skal ske under loven for behandling af persondata. Her skelnes mellem følsomme og ikke-følsomme personoplysninger, og det er virksomhedens ansvar at overholde loven, hvad det angår.

Det kan man efter bedste evne forsøge at gøre ved for eksempel at indrette applikationen, så der udelukkende indhentes og behandles ikke-følsomme oplysninger, ligesom man også her skal have brugernes udtrykkelige samtykke.

Til gengæld for indsatsen tilbyder internettet, herunder Facebook, annoncører en unik mulighed for viden om og dialog med eksisterende og potentielle kunder, og det indtil videre helt i trit med loven.

De frie rammer er dog ikke altid i virksomhedens favør.

Advokat Morten Rosenmejer påpeger, at for eksempel hadesider er lige så lovlige som læserbreve og demonstrationer. Her er nemlig tale om brugergenereret indhold, og der skal injurier, altså æreskrænkelse, eller bevidst snyd på bordet, førend virksomheden med loven på sin side kan gøre noget ved det.

Læs første del af annoncørens juridiske guide til Facebook her.