34 mio. kr. til medieboss

Mens skuden er ved at synke, tager medieboss i Schibsted Kjell Aamot 34 mio. danske kr. med sig, når han går af.
MediaWatch

Igennem 20 år har Kjell Aamot været boss for en af Nordens største mediekoncerner, nemlig norske Schibsted. Nu stopper han snart, og det med maner.

Han tager nemlig en god økonomisk ordning med sig. Tre års løn og pensioner til en samlet værdi af 40 mio. norske kroner, eller 34 mio. danske kroner, skriver Resumé ifølge epn.dk.

Schibsted er p.t. i krise og skal spare en milliard norske kroner, og en masse medarbejdere står til fyring. Derfor kommer nyheden om Aamots gyldne håndtryk som svært ubelejligt.

Sidste år gav koncernen et dundrende underskud på 580 mio. kr. mod et overskud året før på godt en mia. kr.

Schibsted ejer bl.a. de norske aviser VG og Aftenposten, samt de svenske aviser Aftonbladet og Svenske Dagbladet.

- Newspaq

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også