Medieboss går af

Kjell Aamot, adm. direktør i Norges største medievirksomhed Schibsted, forlader senest den 1. marts 2010 sin post.
Jacob Brejnebøl Knudsen

Denne artikel er bragt i samarbejde med Morgenavisen Jyllands-Posten.

Den tidligere så succesrige mediekoncern, der har været et forbillede for mange andre nordiske medievirksomheder, er også mærket af konjunkturerne og har været igennem flere blodige sparerunder med flere undervejs.

Schibsted er begyndt at lede efter afløseren for Aamot, der har været topchef i foretagendet siden etableringen i 1989.

Ifølge en fondsbørsmeddelelse er det Aamot selv, der har taget initiativet over for bestyrelsesformand Ole Jacob Sunde - og i går kom der så en aftale i hus mellem Aamot og bestyrelsen.

Kjell Aamot fortsætter i sin stilling, indtil afløseren er fundet - men højst indtil 1. marts 2010.

Når den nye koncernchef er i hus, står Kjell Aamot til rådighed for Schibsted-koncernen, indtil han fylder 60 år i september næste år.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også