Blekingegadebanden får branche i selvsving

Bestselleren om den lille gruppe kriminelle har fået tv-stationer og produktionsselskaber til at gå i selvsving. Det har givet bagslag, mener Mennesker&Medier-værten Lasse Jensen.
MediaWatch

Peter Øvig Knudsens bøger om Blekingegadebanden fylder ikke kun godt på mange danskeres reoler, emnet fylder også meget på skrivebordene rundt om på tv-stationer og produktionsselskaber.

DR kastede sig ud i flere projekter om den lille gruppe kriminelle, og Yellow Bird, Nimbus Film, Zentropa og Bastard Film ville også have en del af kagen med dokumentarfilm og biograffilm.

Journalisten og vært på Mennesker & Medier, Lasse Jensen, kalder det i en kommentar i Information for en branche, der er gået i selvsving for at fortælle den samme historie.

"Hvis man bare for sjovs skyld betragtede TV 2, DR og Filminstituttet som staten, så har staten sammenlagt leget med et halvt hundrede millioner kroner for at fortælle en historie, som alle efterhånden kender i forvejen," skriver han.

Det eneste nye er, at Bo Weymann blev afsløret som Peter Øvig Knudsens 'stemmen', og han kom med en undskyldning, "der virkede lige så velforberedt som de røverier, han planlagde."

- Newspaq

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også