Nyhedsavisens persongalleri var præget af lynende intelligente fantaster med smag for at bruge andres penge. En morale er svær at finde i hele miseren, men begivenhederne i slipstrømmen på Nyhedsavisen gør det nemmere at forstå, hvorfor verdensøkonomien kan befinde sig i dyb krise, siger Rune Skyum-Nielsen, der er en af forfatterne bag den nye bog om Nyhedsavisen.

Hvad har overrasket jer mest i researcharbejdet?

"Hvor vanvittigt Morten Lunds (ejer af Nyhedsavisen, red.) ride har været, hvor meget bluff og hvor mange bolde, der har været i spil, samt hvor få penge, der reelt har været i de sidste mange måneder."

Hvordan har I researchet og fået så mange implicerede kilder til at medvirke?

"Hovedkilderne var taknemmelige interviewofre, så alle gav meget, også om de andre i spillet, for ingen ville stå tilbage som de naive tosser, der havde formøblet det hele. Derfor blomstrer intrigerne i bogen. De over 50 interview, vi har lavet, gav både baggrundsviden og direkte citater, der involverede flere kilder, så det spredte sig som et edderkoppespind. Alle de oplysninger, der har været mulige at tjekke, har vi fået bekræftet fra mindst to sider. Når udsagn kolliderer, særligt Morten Lund og Lars Lindstrøm (økonomichef, red.) over for Svenn Dam og Morten Nissen Nielsen (hhv. bestyrelsesformand og adm. direktør, red.) , har vi valgt at skrive begge sider. Modpolerne viser også, hvor beskidt spillet har været."

Har Simon Andersen ret I, at I har skrevet en "kølighedshistorie"?

"Vi kunne ikke skrive om alle de varme følelser i en dagbogsform, hvis historien skulle være troværdig og vedkommende for en kreds ud over Nyhedsavisen og mediebranchen. Ingen af vores hovedkilder føler sig venligt behandlet, men hvis de gjorde det, havde vi lavet et glansbillede af dem, og det kandiderer ingen af dem til, men vi forsøger at give et nuanceret billede af meget driftige, viljestærke og ærgerrige mennesker, hvor særligt David Trads og Simon Andersen på godt og ondt var vores ledere, der ikke altid selv kunne vide, hvor lidt styr der var på projektet."

Hvad kan man lære af historien om Nyhedsavisen?

"Man kan få en forståelse for, hvor absurd tilfældigt meget foregår i Mediedanmark, og hvor meget der reelt bluffes over en bred kam på de sandhedssøgende medier. Det giver en god baggrund for at forstå den økonomiske krise, der kradser så dybt p.t., når man læser om de metoder, man bruger til at rejse penge i dansk erhvervsliv. Hvis dagbladet 'Dagen' havde én smårig fantast, så havde Nyhedsavisen 10 gange så mange fantaster, der hver især havde 10 mange så penge."

Kommer vi til at se noget lignende igen?

"Det rækker min fantasti ikke umiddelbart til, men den rakte heller ikke til, at det her kunne lade sig gøre. De 1,5 milliarder danske aviskroner, eller flere, kunne med garanti være brugt mere opbyggeligt. Nyhedsavisen fik avisbranchen til at vågne op, men kun for at bruge dens sparepenge på at være defensiv og selv lave gratisaviser. De penge kunne også være brugt anderledes, for eksempel til at styrke deres kerneprodukter og gøre dem endnu mere uundværlige for abonnenten."