DR, Dansk Røde Kors eller Dagbladenes Bureau? I flere år har studerende på landets journalistuddannelser kunnet vælge og vrage mellem de mange praktiktilbud. Men situation er nu den omvendte; der mangler pladser.

I alt 20 pladser er faldet væk siden sidste ansættelsesdag og dertil kommer 20-25 yderligere ansøgere denne gang. I sidste ende kan det betyde, at cirka 45 studerende står uden praktikplads efter sommerferien.  

Forårets matchdag mellem medierne og de journaliststuderende, som i år falder den 22. april, kan altså meget vel komme til at leve op til sit øgenavn ”panikdagen”.

”Jeg kan godt fornemme, at økonomien trykker derude, så jeg har anbefalet de studerende at søge rigeligt med stillinger, fordi flere opslag kan nå at blive trukket endnu,” fortæller Pia Færing.

Som Journalisthøjskolens garvede praktikvejleder er hun ikke ubekendt med den nuværende mangelsituation, men det er efterhånden flere år siden, at hun har måttet give sine studerende den kedelige besked, at der simpelthen ikke er praktikpladser nok.

Økonomi er ikke den eneste forklaring
Pia Færing forklarer at nedskæringerne har ramt over hele linjen, både blandt magasiner, dagblade og indenfor kommunikationsbranchen. Derudover er der denne gang flere studerende om buddet, fordi der i efteråret var mange, som fik stillinger på seks måneder. De vender nu tilbage for at få udfyldt den sidste del af praktikperioden, der for Journalisthøjskolens vedkommende er på 18 mdr. mod 12 på RUC og SDU.

Hos BT og Børsen forklarer man det lave antal opslåede stillinger med et stort praktikantindtag ved sidste runde og dermed et naturligt behov for færre denne gang. BT’s chefredaktør Suzanne Moll fortæller, at de meget nødigt skærer i praktikpladserne, og at økonomiske årsager under ingen omstændigheder er årsagen.

Hos Nordjyske Medier bærer de økonomiske overvejelser dog en del af ansvaret, for at man denne gang nøjes med at slå tre stillinger op modsat syv sidste gang.

”Vi har i nogen tid været tilbageholdende i forhold til ansættelse og dermed er vi også nødt til at afstemme forholdet mellem praktikanter og uddannede. Det skal nok mere ses som en løbende regulering end et egentligt sparetiltag,” siger chefredaktør Lars Jespersen og forklarer, at lukningen af radioredaktionen i København også har kostet i praktikantregnskabet.

Benarbejde til praktikudvalget
Pia Færing tør ikke give noget bud på udfaldet af den 22. april, men hun ved af erfaring, at medierne på selve dagen tager flere praktikanter end planlagt, og det samme håber hun naturligvis bliver tilfældet i år.

Til gengæld er hun også klar over, at markedet er under dramatisk forandring, og fremtiden er svær at spå om. I praktikudvalget arbejder de derfor længere end blot til den kommende ”panikdag”.

”Oven på den her runde skal vi ud og aktivt støve praktikpladser op, og det er en ny situation for os. Tidligere har vi ikke været så opsøgende, fordi flere medier ikke fik opfyldt de pladser, vi havde godkendt dem til. Nu skal vi simpelthen finkæmme markedet,” siger Pia Færing og fortæller, at det især er de mellemstore virksomheden, udvalget vil kigge på.

Der bliver fortsat godkendt mellem 10 og 20 nye steder årligt, primært indenfor kommunikation og nye, mindre netmedier, men for uddannelserne er det vigtigt, at medierne har både sund økonomi og redaktionel kapacitet nok til at fungere som praktiksted.

Pia Færing fortæller i øvrigt, at der ikke siden gratisavisernes fremkomst er blevet godkendt 18 måneders stillinger, og det betyder, at de studerende skal ud i flere runder. I udvalget har man indset, at de lange stillinger hos store dagblade efterhånden ser ud til at lakke mod enden.