S og SF bakker TV 2 op

Medieordførerne fra S og SF afviser, at TV 2 bevidst skulle have fremstillet deres økonomiske situation ringere end nødvendigt for at få redningspakke igennem.

Medieordførerne fra S og SF, Morgens Jensen og Holger K. Nielsen afviser, at de var "ofre" for politisk spin fra TV 2-ledelsens side, da de i januar sammensatte en redningsplan for TV 2. Redningsplanen giver bl.a. TV 2's hovedkanal mulighed for at supplere indtægterne med abonnementsbetaling.

"Nej, nej nej nej, nej nej. Det er muligt, at der var positive tal i de rapporter, men hele diskussionen handlede jo om, hvordan TV 2 skulle klare sig på længere sigt med de markedsmæssige udsigter, der er," siger Holger K. Nielsen ifølge Epn.dk.

Ifølge en analyse, som Økonomisk Ugebrevs chefredaktør Morten W. Langer har lavet for fagbladet Journalisten, tegnede TV 2's ledelse et dystert billede af tv-stationens økonomi for at få politisk opbakning til at ændre forretningsgrundlaget.

Heller ikke Mogens Jensen, giver meget for analysen, men siger, at TV 2 ville have lukket på længere sigt, hvis ikke politikerne havde sat ind med en langsigtet redningsplan.

- MediaWatch

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også