TV3 Puls kom godt fra start

Mandag gik den nye Viasat-kanal i luften og den lagde pænt ud i kommerciel share sammenlignet med andre lignende tv-lanceringer
MediaWatch

TV 3 kunne i går præsentere den helt nye kanal 3Puls, der sammen med TV 3 og TV 3+ skal fange seerne med underholdning, film og livstilsprogrammer.

Det var specielt de voksne seere, der fulgte med ved startskuddet, og kanalen nåede et seertal på 22.000, da aftenens film 'The Bourne Identity' blev vist klokken 21, skriver frontbox.dk.

Dermed nåede 3Puls op på en kommerciel share på 1,4 procent i aldersgruppen 21-50 år.

Lanceringen af den nye kanal betyder, at Viasat-kanalerne har opnået en fremgang på 3,1 procent siden sidste mandag, hvorimod både TV 2 og SBS er gået en smule tilbage.

Dermed har 3Puls lagt godt ud, hvis man sammenligner med andre kanalers premieredag:

Her nåede Zulu og TV 2 News for eksempel kun op på en kommerciel share på 0,3 procent, mens TV 3+ opnåede 0,5 procent.

- Newspaq

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også