Infopaq i millionopkøb

Det danske medieovervågningsbureau, Infopaq, tager et stort skridt ud på det nordiske marked med opkøb i Sverige og Norge for 17 mio.

Infopaq har overtaget medieovervågnings- og medieanalysedelen i den svenske og norske afdeling af den verdensomspændende medieanalysevirksomhed Cision. Afdelingerne tæller cirka 300 medarbejdere og havde i 2008 tilsammen en omsætning på cirka 240 mio. svenske kroner (knap 161,5 mio. dkk.).

Prisen er ifølge en pressemeddelelse 25 mio. svenske kroner (svarende til knap 18,2 mio. dkk.) for begge afdelinger.

Samtidig indgår Infopaq samarbejdsaftale med den anden gren af Cisions forretning "Plan and Connect" om fælles kundetiltag.

"Opkøbet giver Infopaq volumen og ressourcer til at styrke vores position som markedsleder inden for medieovervågning og -analyse i Norden. Infopaqs samarbejde med Cision gør os i stand til at tilbyde kunderne hele løsninger med unik regional udbredning og dybde,” siger Jacob Meibom, der er direktør og ejer af Infopaq International og Infopaq Danmark A/S.

Infopaq Danmark havde i 2007 en omsætning på 18,6 mio. kr. og et overskud på 880.000 kr.

- MediaWatch

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også