Pokerspil om Robinson-deltagelse

TV 3 har indgået en ny aftale med Full Tilt Poker, hvor vinderen af pokerturneringen kommer med i den nye sæson af Robinson Ekspeditionen.
MediaWatch

Lige nu kan man inde på Full Tilt Poker kvalificere sig til pokerturneringen, hvor præmien er en billet til Robinson Ekspeditionen.

Ved pokerfinalen den 5. april 2009 er der ni finalister, der skal spille om den eftertragtede plads på øen, skriver AVM.

Resten af deltagerne bliver castet som normalt og skal sammen med vinderen af pokerturneringen kæmpe om at blive den sidste mand på øen for 12. gang.

Dog er der en række krav, der skal opfyldes for at være med. Spillerne skal være fyldt 18 år, og de skal alle sammen bestå en række mentale og fysiske tests for at komme med til optagelserne i maj og juni.

Endnu engang er det Jakob Kjeldberg, der er leder af ekspeditionen og vært på sæsonens 12. omgang.

- Newspaq

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også