Nye DR-kanaler får navn

Danmarks Radio er klar med navnene på tre nye tv-kanaler.
MediaWatch

Når Danmark til november skifter til det nye digitale sendenet fordobler DR antallet af tv-kanaler. Nu er der kommet navne på de tre nye.

"Vi har nu sat navne på vores nye kanaler - DR Ramasjang, DR K og DR HD, og jeg håber naturligvis, at de nye DR-kanaler hurtigt vil blive en del af danskernes tv-hverdag," siger DR's mediedirektør, Lars Grarup.

Navnet DR Ramasjang dækker over en børnekanal. DR K sætter fokus på kultur og historie, mens DR HD bliver en ren HD-kanal.

"Vi er i fuld gang med at færdiggøre DRs tre nye tv-kanaler til danskerne, og jeg glæder mig meget over, at DR på denne måde er med til at sikre, at seerne også fremover ved, hvor de kan finde tv-programmer af høj kvalitet inden for alle genrer. Det er en meget vigtig del af DRs public service opgave i et stadig mere fragmenteret tv-marked," siger Lars Grarup i en pressemeddelelse.

- Newspaq

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også