Mere morgenlytning til DR

Ude ved brødristerne bliver DR's morgenprogrammer stadig mere lyttet.
MediaWatch

Siden sidste år har vi skruet op for vores morgenradioforbrug på DR med fire minutter. Det viser en analyse, DR Medieforskning har foretaget.

P2, P3 og P4's morgenprogrammer bliver således lyttet til i gennemsnitligt 56 minutter hver morgen af hver lytter, mod 52 minutter i perioden januar, februar og starten af marts sidste år.

"Det er i sig selv opsigtsvækkende, at lytterne bruger mere tid på at høre radio om morgenen, for mange løber om kap med klokken for at nå det hele, inden de skal ud af døren. Og der findes ingen helt oplagt forklaring på, hvorfor det er sådan," siger medieforsker Dennis Christensen fra DR Medieforskning.

Især lyttere på P3 bliver længere ved transistoren til de muntre toner mellem klokken seks og ni. Her lytter radiobrugerne nu hele 49 minutter.

Det er en særlig flot fremgang for en kanal som P3, hvis lyttere i stor stil skal på arbejde, og flere har børn. Disse lyttere har jo "hård bagkant", hvor de altså skal være på deres arbejde, og alligevel har de altså klemt flere minutter ind hver morgen til radiolytning," vurderer Dennis Christensen.

- Newspaq

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også