Store spil-sponsorer til TV 2 Sport

I løbet af få uger har TV 2 Sport indgået sponsoraftaler med Danske Spil og Ladbrokes om sponsorering.

Spilvirksomhederne bejler mere og mere til sportsdækningen i dagblade og på tv.

Som det første udenlandske spilleselskab har Ladbrokes nu indgået en omfattende aftale med TV 2 Sport, der omfatter sponsorater af bl.a. de tv-transmitterede SAS Ligakampe, tv-reklamer og bannerannoncering på tv2sport.dk.

"Specielt er sponsoratet af SAS Ligakampene lidt af en milepæl for os, og kulminationen på vores mangeårige målsætning om at skabe en stærk lokal profil i Danmark. At vi nu kommercielt er blevet en aktiv del af Danmarks fornemste fodboldrække, er fantastisk," siger Richardt Funch, Ladbrokes danske manager, i en pressemeddelelse.

Aftalen kommer i kølvandet på, at TV 2 Sport for nyligt har indgået en sponsoraftale med Danske Spil om live-transmissioner og højdepunkter fra de danske væddeløbsbaner - her råder Danske Spil nemlig over tv-rettighederne.

TV 2 er for nylig blevet kritiseret for at vise reklamer for Danske Spil og deres odds-spil under transmissionen af flere fodboldkampe, hvorvidt det er skjult reklame og dermed ulovligt, er dog uafklaret, da ingen sager endnu er taget op i Radio- og Tv-nævnet.

TV 2 Sport er et joint venture-selskab ejet af mediekoncernerne TV 2 Danmark A/S og Modern Times Group A/S.

- MediaWatch

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også