Facebook i annoncekrig mod Google

Ifølge tænketanken Digital Udfordring vil Facebook om kort tid gå ind i en offensiv for at kapre annoncekroner for næsen af Google.
MediaWatch

Facebook vil gå langt mere aggressivt til værks for at score annoncekroner end hidtil set.

Sådan lyder konklusionen fra tænketanken Digital Udfordring.

Samtidig med at Facebook er blevet en af de mest populære hjemmesider i Danmark, har Google fået fat i annoncørerne ved hjælp af AdWords - hvor en virksomheds annonce dukker op, hvis brugerne søger på bestemte ord.

Men nu vil Facebook intensivere markedsføringen kraftigt.

"Den største udfordring med et nyt websted er at få volumen blandt brugerne uden at bruge penge på markedsføring. Det har Facebook opnået. De har fået 1,6 millioner brugere i Danmark stort set uden at annoncere eller lave PR. Nu går de ind i fase to, hvor brugerne skal gøres til et marked," siger Christian Peytz, formand for Foreningen af Danske Internetmedier og medlem af tænketanken, i en pressemeddelelse.

Facebook har ifølge tænketanken den klare fordel, at brugerne registrerer alt om sig selv - modsat Google, der henvender sig til at "anonyme besøgende".

Derfor kan Facebook langt lettere målrette annoncerne til den enkelte bruger.

- Newspaq

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også