Jubii i fremgang

Finanskrisen har haft stor indflydelse på de danske medievirksomheder, men den har ikke ramt alle.
MediaWatch

Som et af de få selskaber i medieverdenen kan Jubii præsentere et overskud i de seneste tre måneder, hvor finanskrisen har raset.

"Vi har tjent penge de sidste tre måneder. Men jeg vil ikke sige hvor mange," siger en hemmelighedsfuld Jubii-direktør, Henrik Busch, til Berlingske Tidende.

Han er heller ikke meget for at afsløre, hvad målet er for den 14 år gamle virksomhed.

"Og jeg vil heller ikke sige, hvad jeg forestiller mig, vi skal tjene, eller hvor meget vi skal vokse," siger Henrik Busch.

Direktøren understreger dog, at det ikke er en velhavende bagmand, der ligger til for, at virksomheden kan levere sorte tal på bundlinjen for det seneste kvartal.

"Vi har ikke nogen rig onkel. Vi skal tjene penge og leve på almindelige kommercielle betingelser. Og vi vil ikke være et flygtigt fænomen, som MySpace og Facebook er det," siger Henrik Busch.

- Newspaq

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også