Internettet er vigtigste kilde til alt

Internettet har i løbet af de sidste to år overhalet tv, aviser, radio og personlige kontakter som informationskilde.
Per Fanefjord Laursen

Internettets position som medie og som mekanisme for salg, dialog, information og meget mere forstærkes år for år. Måske ikke en chokerende konklusion, men nu er det veldokumenteret.

Det siger Emerging Media Research Manager, Simon Falconer, Microsoft Advertising, London, der talte på 'Digital Day', arrangeret af Microsoft Danmark.

"Internettet sættes nu højere end andre medier som kilde til information," siger Simon Falconer og henviser til, at Annenberg School, University of Southern California, i 2008 har analyseret internetbrugere over 17 år.

"80 procent siger i undersøgelsen, at nettet nu er den vigtigste kilde. I 2006 var det kun 66 procent. Det er en ret signifikant udvikling," konkluderer Simon Falconer.

Derefter kommer 'personlige relationer' som informationskilde med 75 procent, tv med 73 procent og aviser og radio med 65 procent.

Medieaktivitet er ikke nettets kerneydelse
"Internettet trækker naturligt nok "undholdningstid" fra tv, aviser og radio," siger han, men alligevel er nettet ikke primært et medieværktøj.

Det er kommunikation mellem mennesker, mails og ageren på sociale sites, der er internettets helt store funktion i løbet af døgnets 24 timer, viser en undersøgelse af alt internetbrug i løbet af hverdage, "Context Matters", fra Microsoft .

De to traditionelle indholdstyper i mediedrift, information/nyheder og underholdning, fylder pænt, men er ikke dominerende. Informationssøgning topper mellem kl 9.00 til 12.00, mens underholdingsforbruget dominerer, og gnaver sig ind på tv-seningen fra kl. 18.00 til 20.00. I begge tidsrum tager kommunikation langt større andel af forbruget.

Mængden af indhold, af udtryk og kreativitet, er efterhånden svimlende, ifølge en Universal McCann undersøgelse 'Wave3'. Der uploades 14 timers videoindhold hvert minut på YouTube, og Wikipedia rummer 11 mio. artikler, mens der lægges 6,6 mio. nye fotos på Flicker hver dag.

Video klip nu et mainstream medie
Det mest profilerede indhold i 2009 er video. De korte videoklip er en hurtig voksende mediekategori, der også 'bobler' i Danmark.

Ifølge Universal McCann’s 'Social Media Tracker Wave 3', har 83 procent af alle internet brugere 16-54 år set video content online.

"ComScore leverer månedlige tal, men desværre ikke for Danmark. Men i Storbritannien i januar 2009 så 29.6 million unikke brugere video content online. Det svarer til 81 procent af det totale online publikum i UK. Den gennemsnitlige månedlige brug af online video i europæiske lande er ca 75 procent, og det gør det til et mainstream medie," siger Simon Falconer.

Supplement til broadcast-tv
Den længere form, hvor man ser hele programmer, vinder også frem. 42 procent af unge ser regelmæssigt tv via deres pc, ifølge 'Young Adults Revealed', fra Microsoft Advertising. Men det er ikke entydigt som erstaning for almindelig tv-sening.

"Vor research peger på tre årsager til tv-sening på pc'en: Man fik ikke set et program på tv; man vil gerne se tv uden reklamer; eller programmet, man søger, findes slet ikke på broadcast-tv," siger Simon Falconer, og minder om at mange videoklip, der klikkes på online, faktisk er de særlig sjove reklamer.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også